Skuldertaske Seattle fra Saddler. Klassisk og feminin skuldertaske, designet i et smukt flettet fuldnarvet læder. En ikonisk dametaske, der med sit smukke flettede læder og tidløse design holder år efter år. Åbn op til et smukt foret interiør med læderdetaljer. På indersiden er der tre lommer, hvoraf den ene er en lynlåslomme. Tasken lukkes med en lynlås, der strækker sig et stykke ned på tasken, hvilket gør den let at åbne ordentligt. Bær den over skulderen eller uden rem som en clutch. Skulderremmen er tynd og elegant og kan justeres med en længde på max. 130 cm og min. 124 cm. Detaljer i mat sølvfarvet metal. Læderet i dette produkt er af højeste kvalitet og er blevet behandlet i et garveri certificeret af Leather Working Group.
Tasken er fremstillet i et lyst bøffellæder. Hvert skind er unikt og adskiller sig i, hvordan det absorberer pigment, og hvordan det ændrer sig over tid. I et lyst læder ses changeringen, hvilket giver mere karakter og gør hver taske unik i sin farve, tone og tekstur.